Lærervejledning

Målet med det digitale undervisningsmateriale ”ietGrænseland”  er at skabe et undervisningsmateriale, hvor eleverne kan se sig selv og deres egen historie i den store historie, og dermed både kan relatere sig til de historiske og politiske begivenheder og samtidig reflektere over deres egen identitet og opfattelse af danskhed.

Materialet skal give de unge mulighed for på en inspirerende måde at bliver ført rundt i grænselandets historie, og de mange spændende fortællinger grænselandet kan byde på. Siden er andet og mere end en digital undervisningsbog. Den skal være med til at udfordre de unge både i form og indhold.

Siden er bygget op omkring fire overordnede temaer:

  • Identitet og fællesskab
  • Lokal og global
  • Stat og grænse
  • Kultur og medborgerskab

Under hvert tema er der en række forskellige indgange og emner, som på forskellig vis og med forskellige faglige tilgange folder temaerne ud både i forhold til de lange linjer og i dybden.

Det handler om at give eleverne nogle interessante udfordringer og vække deres nysgerrighed, samtidig med at indholdet lever op til læreplanernes krav. Opgaverne er desuden forsøgt lavet i en form, så de er i overensstemmelse med eksamensafviklingen i de enkelte fag.

Både temaerne og de enkelte opgaver kan stå alene, ligesom de kan kombineres, så de passer til det enkelte undervisningsforløb. Der er ikke indtænkt nogen bestemt kronologi. Opgaverne kan også kombineres på tværs af temaerne.

Hver opgave er inddelt i intro, opgavetekst og materiale. Også her er der frit valg med hensyn til hvordan man vil bruge den enkelte opgave. Vi har desuden forsøgt at markere, hvilke fag de enkelte opgaver er særlig relevante for.

De følgende forløbsforslag skal ses som inspiration til det videre arbejde.

Forløbsforslag 1: Grænselandet i bevægelse

Forløb brugt – og i brug – i en 2g HI; i en 2g HI med AT; i en 3g HI
Materialer til opgaverne kan findes under fanen “Materiale” under de respektive opgaver.

Modul Emne Hjemmeforberedelse Arbejdsopgaver Organisering Faglige mål
1-2 De glemte danskere? Se filmen “De glemte danskere” igennem og tænk over dens virkemidler: Hvordan virker den på dig? Hvilke følelser appellerer den til hos dig? Hos andre? I Mindretallet? Identitet og fællesskab > På tværs af grænsen > De glemte danskere Gruppe Eleven får elementært kendskab til filmanalyse og får trænet et fagsprog.
Eleven får udbygget sit kendskab til grænselandet og de historiske problematikker.
2-3 Grænselandets DNA Læs teksten om mindretals-definition. Identitet og fællesskab > Ung i et mindretal > Om mindretal Par Eleven får kendskab til de principper, der er gældende for at kunne kalde sig mindretal.
4 Den faktuelle historie Læs de valgte sider hjemme.

Find 5-7 centrale nodalpunkter som du skal kunne redegøre for i timerne

Stat og grænse > Sameksistens > Den faktuelle historie Individuel

Gruppe

Klasse

Eleven får analyseret sig frem til vigtige problemfelter om grænselandets historie.
5-7 København – Bonn erklæringerne Stat og grænse > Sameksistens > København – Bonn erklæringerne set med nutidige øjne Gruppe
8-9 Unge i mindretallet Se videoerne hjemme og læs materialet om hvordan man opstiller scenarier. Identitet og fælleskab > Ung i et mindretal > Vi unge i mindretallet Par Kendskab til unges livsvilkår – mentalitets-udvikling som ung i et mindretal.
10 Mærkedage i mindretallet Læs materialet og overvej materialets tendens. Kultur og medborgerskab > Sprog og fordomme > Offentlighed og mindretal Par Eleven skal kende til forskellige opfattelser i mindretallet om mærkedages betydning for historien
11-12 Genforeningen 1920 Læs de tre tekster.
Lav er kort resumé af hver af de tre tekster med fokus på oplysninger om Genforeningen.
Stat og grænse > Genforening > Genforeningen – set med nutidige øjne Par Fremlæggelse Kendskab til de centrale begivenheder og problemstillinger ved Genforening-en
13-14 Genforeningen – hvad fortæller valgplakaterne Stat og grænse > Genforening > Billedanalyse af afstemnings-plakater Individuel (hjemme)

Par
Fremlæggelse

15-16 Genforeningen – dengang og nu Kig linket fra Kulturstyrelsen igennem med henblik på at se hvilket mønster, der er i placeringen og opstillingen af mindesmærker om Genforeningen. Lokal og global > Afstemning og genforening > Genforeningen – den personlige oplevelse Gruppe

Individuel

Fremlæggelse

Eleven får indblik i betydningen af erindringens betydning for den historiske og samfundsmæssige forståelse af vigtige begivenheder.

Forløbsforslag 2: Familie

Forløb brugt – og i brug – i en 2g HI; i en 2g HI med AT; i en 3g HI
Materialer til opgaverne kan findes under fanen “Materiale” under de respektive opgaver.

Modul Emne Hjemmeforberedelse Arbejdsopgaver Organisering Faglige mål
1-2 De glemte danskere? Se filmen “De glemte danskere” igennem og tænk over dens virkemidler: Hvordan virker den på dig? Hvilke følelser appellerer den til hos dig? Hos andre? I Mindretallet? Identitet og fællesskab > På tværs af grænsen > De glemte danskere Gruppe Eleven får elementært kendskab til filmanalyse og får trænet et fagsprog.
Eleven får udbygget sit kendskab til grænselandet og de historiske problematikker.
3-4 Hvordan ser vi på hinanden? Tjek, at du kan åbne sitet “OECD Better Life Index”.
Orienter dig på sitet, så du kan bruge det i modulerne på skolen
Kultur og medborgerskab > Med andre øjne > Velfærdsniveauet i Danmark og Tyskland Gruppe Se overordnet på, hvordan de to lande klarer sig i en sammenligning.
5-6 Hvad er et folk?

 

Læs materialet hjemme og hør/se nogle af videoerne.
Overvej hvilken kulturel dannelse, du synes, der er i materialet?
Identitet og fællesskab > På tværs af grænser > Bevægelighed over grænsen Individuel (hjemme)
Gruppe (skole)
Eleven får kendskab til definition på et folk
Eleven kommer tæt på de mekanismer, der er med til at vurdere et folks kultur og social adfærd.
7-8 Familien i en historisk kontekst Læs de angivne sider og løs hjemmeopgaverne angivet under opgaven. Identitet og fælleskab > Familier før og nu > Familien historisk Gruppe

Individuel

Forstå hvordan familiebegrebet har forandret sig fra det moderne til det senmoderne samfund.
9-10 Det senmoderne familiebillede Læs de angivne sider og løs hjemmeopgaverne angivet under opgaven. Identitet og fælleskab > Familier før og nu > Senmoderne familier Parvis organisering til at starte med.
Opsamling ved at slå 2-3 par sammen, hvor de nye grupper gentager de 4 spørgsmål fra pararbejdet og forsøger at nå mere generaliserede konklusioner ud fra deres egen empiri (induktiv tilgang).
1.
Forklare og perspektivere samfunds-mæssige problem-stillinger og udviklings-tendenser ved anvendelse af begreber og teorier.

2.

Sammenligne og  forklare sammenhænge mellem samfunds-

forandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre.

3.
Argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

11-14 Familierelationer – et praktisk projekt Tjek op på din egen families stamtræ hjemmefra. Hvordan ser din familie ud? Identitet og fælleskab > Familier før og nu > Din familie

Identitet og fælleskab > Familier før og nu > Interviewguide

Individuel

(hjemme)
Gruppe med interviewguide
(skole)

Lærervejledning til rollespillet “Tosprogede byskilte”

Formålet med rollespillet er at give eleverne en mere levende indgang til spørgsmålet om tosprogede byskilte. Desuden bliver de mere bevidst om argumenters betydning og får en bedre forståelse for vigtigheden af også at kende modpartens synspunkter godt. Som sideeffekt kan eleverne inddrage deres viden om de danske politiske partier og ideologier. Samtidig er det dog vigtigt at være opmærksom på, at spillet er ren fiktion og ikke udtryk for klare partipolitiske holdninger.

Har man kun mulighed for at bruge en blok på selve spillet, kan man udlevere arket med argumenter og linklisten til dem. På den måde kan eleverne forholdsvis hurtigt finde de relevante informationer.

Har man mulighed for at bruge mere tid, kan man lade opgaven være mere åben. Eleverne skal i første omgang selv finde på argumenter og finde relevante informationer. Eleverne bliver derved trænet i at udlede argumenter og i at finde specifikke oplysninger på nettet. Læreren kan evt. med mellemrum give grupperne et eller flere af argumenterne fra arket. Man kan også lade journalisterne bruge argumenter, når de interviewer partierne.

I Sønderjylland var der en stor debat i 2007. Her var holdningerne indenfor partierne ret klare. I 2015 er debatten kommet op igen, og her er holdningerne i de enkelte partier mere splittede. Argumenterne er de samme, men der er ikke samme ”partidisciplin”.

Under borgermødet skal læreren være iagttager og kan evt. hjælpe referenten med opsamlingen.

Efterfølgende kan man diskutere de holdningsændringer, der er sket fra 2007 til 2015 og årsagerne hertil.

Et andet diskussionspunkt kunne være, hvorfor det er så svært at komme igennem med tosprogede byskilte i Sønderjylland. Mange andre steder i Europa er det et ganske almindeligt syn, også i områder hvor mindretallene ellers ikke nyder den store anerkendelse.