Lærervejledning og undervisningsforløb

Målet med det foreliggende undervisningsmateriale  og det tilknyttede hæfte  “ietgrænseland – sameksistens i grænselandet er at skabe et oplysnings- og undervisningsmateriale, hvor eleverne kan se sig selv og deres egen historie i den store historie, og dermed både kan relatere sig til de historiske og politiske begivenheder og samtidig aktivt reflektere over deres egen identitet og opfattelse af kulturmødet i grænseregionen.

Sitet her og hæftet flugter med læreplanerne for ungdomsuddannelserne i Danmark. Det klare fokus er fortællingen om – og undersøgelsen af – samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne. Materialet åbner dermed for de brydningsflader, der også eksisterer i grænseregionens kulturmøder. Materialet skal give de unge mulighed for på en inspirerende måde at bliver ført rundt i grænselandets historie og arbejde med de sociokulturelle forandringsprocesser. Læseren bliver således udfordret på  kulturelle intelligens, på kulturstrømme og sin kulturelle kapital. Dermed er materialet med til at at udfordre de unge både i form og indhold.

Sitet er bygget op omkring fire overordnede temaer:

  • Identitet og fællesskab
  • Lokal og global
  • Stat og grænse
  • Kultur og medborgerskab

Under hvert tema er der en række forskellige indgange og emner, som på forskellig vis og med forskellige faglige tilgange folder temaerne ud både i forhold til de lange linjer og i dybden. Det handler om at give eleverne interessante udfordringer og vække deres nysgerrighed, samtidig med at indholdet lever op til læreplanernes krav.

Opgaverne er desuden forsøgt lavet i en form, så de på forskellig vis kan indgå  i eksamen i de enkelte fag. Temaerne og de enkelte opgaver kan stå alene, ligesom de kan kombineres, så de passer til det enkelte undervisningsforløb. Der er ikke indtænkt nogen bestemt kronologi. Opgaverne kan også kombineres på tværs af temaerne. Hver opgave er inddelt i intro, opgavetekst og materiale. Også her er der frit valg med hensyn til hvordan man vil bruge den enkelte opgave. Vi har desuden forsøgt at markere, hvilke fag de enkelte opgaver er særlig relevante for.

www.ietgrænseland.dk samarbejder i flere temaer med www.imgrenzgebiet.de  om opgaver og materiale.

De følgende undervisningsforløb  er inspiration til det videre arbejde.

Forslag 1: Grænselandet i bevægelse

Materialer til opgaverne kan findes under fanen “Materiale” under de respektive opgaver.

 

 Modul 

 Emne

 Hjemmeforberedelse

 Opgave

 Organisering

 Faglige mål

 1-2 De glemte danskere Se filmen “De glemte danskere” igennem og tænk over dens virkemidler: Hvordan virker den på dig? Hvilke følelser appellerer den til hos dig? Hos andre? I mindretallet? Identitet og fællesskab > På tværs af grænsen > De glemte danskere Gruppearbejde  

Eleven får elementært kendskab til filmanalyse og får trænet et fagsprog.
Eleven får udbygget sit kendskab til grænselandet og de historiske problematikker.

 3-4 Grænselandets DNA Du skal være orienteret om generelle mindretalsproblematikker i Europa f. eks. via mindretalsorganisationen FUEN https://www.fuen.org/dk/. Mindretal og deres fremkomst/opståen  Pararbejde  

Du skal blive klogere på, hvordan mindretal opstår og hvilke definitioner, der anvendes for at identificere en gruppe af personer som et mindretal.

 5-6  Identitet i grænselandet Du skal kende til begreber som identitet og hjemstavn (Heimat) og andre tilhørende begreb og have en opfattelse af hvad disse begreb omfatter og betyder. Jeg føler mig hjemme dér hvor jeg bor Gruppearbejde  

Formålet med denne opgave er at se på et eksempel af en personlig opfattelse omkring identitetsfølelser i grænselandet og forstå og vurdere udsagnet og få en diskussion om emnet i gang.

 7-8 København – Bonn erklæringerne Kendskab til de centrale elementer i København – Bonn erklæringerne i 1955 og til de politiske overvejelser, der førte til gennemførelsen af erklæringerne. Samspillet mellem de 2 erklæringer og mindretallene i dag Gruppearbejde At forstå, hvordan de to erklæringer påvirker livet i det to mindretal i dag.
 9-10 Genforeningen 1920 Du skal kunne arbejde med diskursanalyse. Se tekst om Diskursanalyse – Analyseskema, centrale begreber og model Dengang og nu – som der blev talt og skrevet  Gruppearbejde og fremlæggelse Du skal med gennemgang af nutidig litteratur få indsigt i, hvordan en nutidig tekst beskriver og kommenterer Genforeningen med afsæt i forståelsen af datidig litteratur.

 

 11-13 Relationerne mellem mindretal og flertal Det er en fordel at kende til begreber som nation og nationalstat, mindretal og minoriteter. Kulturmøde eller kultursammenstød Projektarbejde eller gruppearbejde  

At få forståelse for relationer mellem flertal og mindretal, at sætte kulturmøde overfor kultursammenstød. At få indsigt i betydningen af grænser – i forhold til nationalstater og i forhold til det regionale/lokale.

 14-15 Genforening og erindringskultur Du skal kende til forløbet af afstemningen i 1920 om Genforeningen Nationale monumenter gruppe med fremlæggelse Du får viden om den nationale glæde, som genforeningsstenene er udtryk for – lokalt og nationalt, dengang

og nu

 16-17 Valgplakaterne 1920 Du skal kende de vigtigste politiske begivenheder i forbindelse med Genforeningen. Hvad fortæller plakaterne om Genforeningen? Gruppearbejde  

Du skal forstå de politiske motiver, der ligger bag diskussionen om Genforeningen.
Du skal lære at analysere en plakat som historisk kilde.
Du skal opnå viden om datidens politiske udtryk.
Du skal kunne relatere til moderne politiske kampagner.

 18-19 Sproget som kulturel kapital Kendskab til Pierre Bourdieus teori om habitus og kapital samt viden om indholdet i 1955-erklæringere og i Københavnerkriterierne Grænselandets merværdi Gruppearbejde  

Du får forståelse for og viden om de udviklingsmuligheder og potentialer, der kan være i et grænseland eller naboland

 

 

Forslag 2: Sameksistens i grænselandet

Materialer til opgaverne kan findes under fanen “Materiale” under de respektive opgaver.

Modul Emne Hjemmeforberedelse Arbejdsopgaver Organisering Faglige mål
 1-2 Fysiske og metafysiske grænser Du skal kende til mindretalsordningen mellem Danmark og Tyskland, der begyndte med erklæringerne i 1955 Grænser kan opfattes forskelligt Pararbejde Du får kendskab til forskellige typer af grænser.
 3-4 Velfærdsniveau i Tyskland og Danmark Opgaven forudsætter, at du har styr på, hvordan de traditionelle 3 velfærdsmodeller beskriver velfærdssamfundet (den universelle, den residuale og den korporative velfærdsmodel) Danmark og Tyskland i sammenligning Gruppearbejde Du skal lære at anvende statistik og du skal kunne anvende den på en måde, der underbygger de tre velfærdsmodellers beskrivelse af velfærdssamfundet.Som udgangspunkt bruges OECDs ”Better Life” Statistik.
 

5-6

Demokrati i en vanskelig tid Opgaven undersøger populisme som begreb og det kræver en overordnet viden om mindretal og demokrati Nationalstater og deres mindretal små fremlæggelsesopgaver og diskussion Du kommer til at arbejde med populisme som begreb og med hvordan de demokratiske samfund møder populismen.
 7-8 Nationalisme som begreb og i hverdagen Du får en forståelse for begrebet nationalisme og hvordan det kommer til udtryk i hverdagen.  Kender du til Diskursanalyse – Analyseskema, centrale begreber og model er det en fordel. Nationalisme kan have mange udtryk Gruppearbejde og fremlæggelse Du får en forståelse for begrebet nationalisme og hvordan det kommer til udtryk i hverdagen
 9-10 Mindretal under pres Den nye parlamentariske situation i Tyskland med AfDs krav om mindretal skal skrives i mandtal afvises af det danske mindretal og af det sorbiske mindretal.

Du bør være bekendt med den dansk tyske mindretalsordning fra 1955 samt Minority Safepack

Populisme sætter mindretal under pres Gruppearbejde Du får indsigt i hvordan nationalistiske og populistiske partier søger at presse nationale mindretal og minoriteter.

Du får indsigt i nationalisme som begreb og politisk virkemiddel

 11-14 Istedløven For at kunne løse opgaverne skal du som minimum starte med at læse teksten ”Istedløvens lange rejse”. Du har desuden brug for at orientere dig i en del af det øvrige materiale. Istedløvens omskiftelige tilværelse Projektarbejde Du får indblik i brugen af symboler og erindring.
Du lærer at arbejde innovativt og kreativt

Lærervejledning til rollespillet “Tosprogede byskilte”

Formålet med rollespillet er at give eleverne en mere levende indgang til spørgsmålet om tosprogede byskilte. Desuden bliver de mere bevidst om argumenters betydning og får en bedre forståelse for vigtigheden af også at kende modpartens synspunkter godt. Som sideeffekt kan eleverne inddrage deres viden om de danske politiske partier og ideologier. Samtidig er det dog vigtigt at være opmærksom på, at spillet er ren fiktion og ikke udtryk for klare partipolitiske holdninger.

Har man kun mulighed for at bruge en blok på selve spillet, kan man udlevere arket med argumenter og linklisten til dem. På den måde kan eleverne forholdsvis hurtigt finde de relevante informationer.

Har man mulighed for at bruge mere tid, kan man lade opgaven være mere åben. Eleverne skal i første omgang selv finde på argumenter og finde relevante informationer. Eleverne bliver derved trænet i at udlede argumenter og i at finde specifikke oplysninger på nettet. Læreren kan evt. med mellemrum give grupperne et eller flere af argumenterne fra arket. Man kan også lade journalisterne bruge argumenter, når de interviewer partierne.

I Sønderjylland var der en stor debat i 2007. Her var holdningerne indenfor partierne ret klare. I 2015 er debatten kommet op igen, og her er holdningerne i de enkelte partier mere splittede. Argumenterne er de samme, men der er ikke samme ”partidisciplin”.

Under borgermødet skal læreren være iagttager og kan evt. hjælpe referenten med opsamlingen.

Efterfølgende kan man diskutere de holdningsændringer, der er sket fra 2007 til 2015 og årsagerne hertil.

Et andet diskussionspunkt kunne være, hvorfor det er så svært at komme igennem med tosprogede byskilte i Sønderjylland. Mange andre steder i Europa er det et ganske almindeligt syn, også i områder hvor mindretallene ellers ikke nyder den store anerkendelse.