Grænser og fællesskaber

Dette undervisningsforløb har fokus på den mentale og fysiske grænse lokalt, regionalt, nationalt og globalt.  
Der er 8 moduler á 90 min i dette forløb;  alle 7 moduler har afsæt i samfundsfaglige problemstillinger, som også vil kunne indgå i tværfagligt arbejde. Det kan være en fordel/forudsætning, at der inden arbejdet med enkelte moduler er læst almindeligt lærebogsstof.  

Baggrund:

Grænsers forløb, betydning og tilblivelse har en lang og dynamisk historie. Grænsen mellem Danmark og omverden er både en fysisk grænse og en mental grænse. Den fysiske grænse har flyttet sig adskillige gange og hver gang har det haft betydning for den danske identitet og fællesskabet. Historiske, institutionelle, kulturelle og sproglige grænser trives tilsyneladende i bedste velgående – enten i realiteten eller i hovedet på befolkninger.

Grænser er både en linje på landkortet og et rum, som er defineret af sprog, kulturel identitet, medborgerskab, arbejde, familie, uddannelse osv. Grænselinjer er noget definitivt. Grænserummet fokuserer på bevægelse. I det dansk-tyske grænseland er både linjen og rummet en del af hverdagen.

Den hurtige genvej til materiale er: Bogen “Grænseland – krig og kulturmøder“(2009) og hæftet “Sameksistens i grænselandet / Gemeinsames Leben im Grenzgebiet”(2019). Grænseforeningens  historiske leksikon er ligeledes et glimrende opslagssted for supplerende faglig indsigt. Derudover er der adskillige relevante artikler i magasinet Grænsenf.eks. nr. 4, 2018;  nr. 1, 2019;  nr.

Her er mere relevant materiale: Gunvor Vestergaard ”KulturNU” (2015); Carsten Porskrog Rasmussen, Hertugdømmet; i serien 100 Danmarkshistorie (2019) ; Steen Bo Frandsen (red) og Dorte Jagetic Andersen (red) ”Europas Grænser” (2018). Læs anmeldelse af bogen her i magasinet Grænsen; Artikler fra Flensborg Avis om grænser

Projekt2020: “En grænse; dens mennesker; deres historie”.  7 videoer om: “(…)Mange mennesker lægger slet ikke mærke til deres grænseoverskridende handlinger, andre føler positive følelser, igen andre føler det negativt. Vores formål er, at give et indblik i vores nuværende liv, og bidrage til at vedligeholde det fredelige samliv”.

Faglige mål og kernestof - Samf A
Faglige mål

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser

forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre

forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed

behandle problemstillinger i samspil med andre fag

formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof

Sociologi

̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier

̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur

Politik

politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

International politik

aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt

Undervisningen skal tilrettelægges tematisk med afsæt i aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.

De enkelte moduler følger her:

Modul 1 og 2 - Debat om tosprogede byskilte i grænselandet

Formål: Du bliver indført i problematikken omkring tosprogede byskilte i grænselandet og bliver i stand til at bruge integrationsbegreberne i relation til samfundsforandringer

Forudsætningerne: Du skal have kendskab til integrationsbegreberne, som de udfoldes i Gunvor Vestergaard, KulturNU (2015)  og mindretallenes situation i det dansk/tyske grænseland.  Læs om det i “Grænseland – krig og kulturmøder“(2009)

Undervisning: Du skal arbejde med problemkomplekset om tosprogede byskilte i grænselandet

Siden 2009 har man i Flensborg kunnet opleve byskilte på både tysk og dansk. Med dette tiltag viser den tyske flertalsbefolkning en accept og inklusion af det danske mindretal i grænselandet. Da man forsøgte tilsvarende med byskilte på både dansk og tysk i sønderjyske byer i 2015, opstod der ophedet debat og decideret hærværk på de opstillede tosprogede byskilte. Dermed kunne den danske flertalsbefolkning ikke på samme måde vise det tyske mindretal samme respekt. Hvordan kunne det komme så vidt? Hvilke historiske forklaringer kan lægges til grund for denne udvikling? (Historielab,2015)

  • I modul 1 skal du læse om henholdsvis det danske og tyske mindretal i det tilknyttede materiale og arbejde videre med følgende gruppespørgsmål:

Det er godt, at der findes forskellige mindretal i de to landes befolkninger ?

Hvis mindretal har svært ved at forstå sit lands sprog, er det så godt, at man laver skilte på forskellige sprog (fx byskilte?) Inddrag her en diskussion af grænselandets udvikling fra assimilation over segregation til vellykket integration.

Tag undervejs stilling til, hvilke knaster du kan se er tilstede i denne udvikling. Lav et SWOT skema for at anskueliggøre dine overvejelser.

Her er materialet til modul 1

sameksistens i grænselandet specielt siderne 8-13

Gerret L. Schlaber, Det tyske mindretal i Nordslesvig og dets specielle historieNoter nr. 223, december 2019

Her er en tekst om det danske mindretal: 

Kristeligt Dagblad om identitet i grænselandet i artikelserien: Hvad vil det sige at være dansk eller tysk i grænselandet idag – Identitet i grænselandet

Her er en tekst om det tyske mindretal

Her er en anden tekst om det danske mindretal

  • I modul 2 skal du læse de 3 kilder om tosprogede byskilte i Sønderjylland og finde relevante besvarelser på følgende spørgsmål:

Hvordan vil du løse problemet og dermed skabe positiv stemning omkring opstilling af tosprogede byskilte i Sønderjylland?

Her er materialet til modul 2

Her er en video om tosprogede byskilte (8.33 min)

Her er tekst om Haderslev – eller Hadersleben – har som den første by i grænselandet fået et byskilt, som på to sprog viser byens navn :  : Geil-tog-byskilte-paa-tysk-i-egen-haand. 

 Her er tekst om, at det  tyske mindretal er ærgerlige over, at politikerne i Tønder ikke vil have tyske skilte :-  DR 24. april 2015

Her er tekst om at ukendte gerningsmænd har fjernet byskiltet i Haderslev, hvor bynavnet også står på tyskBerlingske Tidende 26. april 2015

Her er en tekst om to-sprogede byskilte, som omtaler den nyeste udvikling om emnet februar 2020 – Tosprogede byskilte 2020

Samlivet mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland

Mindretallene i Grænselandet: ”Det er ikke os, der har flyttet os. Det har grænsen”

__________________

Her kan du arbejde videre  – dansk

Her kan du arbejde videre  – tysk

 
Modul 3 og 4 - Grænsen som linje eller som rum

Formål: Du kommer til at beskæftige dig med grænsen – som linje eller som rum – hvor hører du til?

Forudsætninger: Du skal kende til forskellige måder at udstikke grænser på 

Undervisning: Du kommer til at arbejde med grænsebegrebet dengang (omkring 1920) og nu

“(…) Den store lære er, at det trods alle revanchistiske ideér på begge sider er lykkedes at opnå en forståelse af, at det ikke drejer sig om at besætte, kontrollere, indlemme så meget land som muligt. 1920-grænsen har vist sin berettigelse. At begge parter var misfornøjede og følte sig forfordelt var et sikkert tegn på, at det ikke var nogen ringe løsning (…) ( Steen Bo Frandsen, Sønderjysk Almanak 2020)

  • I modul 3 og 4 skal du bruge materialet nedenfor til at undersøge følgende:
  1. Hvordan bliver grænsen beskrevet?
  2. Hvordan bliver grænselivet beskrevet – lav her et swotskema
  3. Hvorledes har grænsependling udviklet sig op mod vores egen tid?
  4. Hvilken grænse er 1920-grænsen dengang og idag?
  5. Hvad mener man, når der tales om grænsen som en linje?
  6. Hvad mener man, når der tales om, grænsen som et rum?

Her er materialet til modul 3 og 4

Her er 3 videoer om unge og uddannelse henover grænsen: 

Åbn video 1 her (3.39 min) Åbn video 2 her (3.08 min) Åbn video 3 her (3.48 min)

Her er tekst om Grænser – generelt: Grænser

Her er tekst om pendlerlivet ved grænsen:  Pendlerforening

Her er tekst om grænsependlere: Grænsependlere

Her er tekst om grænser fra : faktalink grænser

Dorte Jagetic Andersen, Grænser hinsides hegn og mure – Noter nr. 223, december 2019

Niells Schou, Undervisning om grænser – langt fra grænsen. Noter nr. 223

Her er en ældre film om den dansk tyske grænse fra Danmark på film (se fra 0.00 min – 5.47 min) : film om grænser 

__________________

Her kan du arbejde videre  – dansk

Her kan du arbejde videre – tysk

Modul 5 og 6 - Livet omkring grænsen

Formål: Du kommer til at kende og arbejde med forskelligt dokumentarisk materiale om livet omkring grænsen

Forudsætninger: Du skal kende til identitetsbegreberne

Undervisning: Du kommer til at arbejde konkret med, hvordan grænselandets flertals- og mindretalsbefolkning er gået fra “mod hinanden” til “med hinanden”

Bindestregsidentitet, resultatet af den lange udvikling fra fra mod hinanden til med hinanden, bliver den naturlige tilgang til national identitet for især de yngre generationer på begge sider af grænsen. De er både danske og tyske og vælger naturligt til og fra, hvor man føler sig mest tilknyttet. Minderheit ist, wer will   Der er skoler, avis, kirke, biblioteker, idrætsforeninger, børneinstitutioner, plejehjem m.m. på hver side af grænsen med tilknytning til mindretallene. Den postnationale bevægelse hen imod, at majoritetsbefolkningen i stigende grad bruger mindretallenes institutioner [og derved bliver en del af mindretallet – dansk eller tysk] er et stærkt signal om mindretallenes positive samarbejde med majoritetsbefolkningen dér, hvor de bor og lever. Mindretallene er således brobyggere hen over grænsen (Niells Schou, Noter nr 223, december 2019)

I modul 5 og 6 er den centrale vinkel hvordan genforeningen har på virket begge mindretal omkring grænsen – hvordan den har været med til at definere grænserummet. Start med at udforske følgende spørgsmål:

Hvilke problemstillinger bliver der beskrevet i de forskellige film?

Hvordan bliver fremtidsudsigterne for mindretallene beskrevet i materialet?

Hvordan kommenterer Steen Bo Frandsen i sin artikel årsagerne til Genforeningen og de konsekvenser det fik for Slesvig over tid?

Lav et SWOT skema og identificer de svage og stærke sider af den udvikling, du kan uddrage af det samlede materiale

Her er materialet til modul 5 og 6

FLA (2019), Skæbner langs grænsen: Tyskerne efterladt i Danmark: Åbn filmen her (26.42 min)

FLA (2019), Skæbner langs grænsen: Genforeningen var ikke for alle: Åbn filmen her (26.00 min)

FLA (2019), Skæbner langs grænsen: Landmand på grænsestregen: Åbn filmen her (26.18 min)

Filmen De glemte danskere. Filmen fortæller historien om det danske mindretal i Sydslesvig gennem fire repræsentanter for mindretallet – 4 generationer: Åbn filmen her (59.03 min)

Niells Schou, Undervisning om grænser – langt fra grænsen. Noter nr. 223

Sønderjysk Almanak 2020. 100 års grænse – Steen Bo Frandsen

Kronik weekendavisen 10.01.20. Hjem til gården

____________________

Her kan du arbejde videre  – dansk eller opgaver fra denne temaboks – dansk

Her kan du arbejde videre  – tysk

Modul 7 og 8 - Grænsen og fællesskaber

Formål: Du får indblik i og forståelse for, hvilken betydning den fysiske grænse har for national identitet og nationalt fællesskab. Herunder relationerne mellem det nationale og det lokale.

Forudsætninger: Du skal have kendskab til identitetsdannelse og begrebet national identitet

Undervisning: Du kommer til at arbejde den dansk-tyske grænse og forskellige holdninger til grænsens udseende og betydning.

Grænser er med til at markere, at der er noget på den ene side som adskiller sig fra det på den anden side. Den traditionelle nationalstatsgrænse er en linje, som er med til at adskille dem, der bor på hver sin side af grænsen. National identitet opbygges netop i adskillelsen fra det andet. Vi er danskere fordi vi er noget andet end tyskere.

I grænseområder er adskillelsen dog sjældent så skarp. I det dansk-tyske grænseland er der danskere og tyskere på begge sider af grænsen. Her er grænsen i virkeligheden et rum, hvor der er både dansk, tysk og en masse blandingsformer.

Lokalt er grænsen en del af hverdagen og mange bruger rummet som noget naturligt uden at det nødvendigvis udfordrer deres nationale identitet. Udfordringen kommer når nationalstaten har brug for at markere og tydelig sin grænse (linjen).

 

I modul 7 og 8 skal du se nærmere på sammenhængene mellem fysiske grænser, nationalstater og national identitet. Arbejd med efterfølgende spørgsmål:

Analyser de to citater og forklar, hvilken tilgang de hver især har til dansk national identitet.

Undersøg hvilket forhold mindretalsunge i det dansk-tyske grænseland har til national identitet.

Diskuter i hvilket omfang en stærk national identitet er nødvendig for en nationalstat. Kom bl.a. ind på hvilken betydning modsætningsforhold/fjendebilleder har.

 

Citat 1

”Jeg er simpelthen bange for, at vi til sidst ikke kan genkende os selv. Danmark har altid været meget åbent over for udlande, men vi er for øjeblikket ved at sætte nogle skodder op, så vi ikke mere har det åbne syn ud mod verden” Thomas Andresen, Borgmester i Aabenraa til DR Syd oktober 2016

 

 

Citat 2

”Det er en politisk hjørnesten for Dansk Folkeparti at få genindført en effektiv og tryghedsskabende kontrol ved vore grænser. Det kommer med en pris, for det koster i anlæg og mandskab, men den pris skal vi være rede til at betale som samfund, hvis vi sætter pris på vores nationale selvbestemmelse, sikkerhed og borgernes tryghed.” Dansk Folkepartis hjemmeside

 

Her er materialet til modul 7 og 8:

Dansk Folkeparti om grænsekontrol

Aabenraas borgmester om grænsekontrol 2016

Jørgen Kühl, “Zweiströmigkeit – om identitetsoptioner i grænselandet” – Grænseforeningens leksikon

Projekt 2020   – 7 videoer om En grænse; dens mennesker; deres historie

Mojn – Moin – mindretalsbørn i grænselandet.

Blandingen der giver sydslesvigsk

Johannes tale til Dronningen

 

Her kan du arbejde videre med opgaven (dansk)

Her kan du arbejde videre med opgaven (tysk)

 

Her er en undervisningsplan i oversigt: Undervisningsplan Grænsen og Fællesskaber